fredag den 31. august 2012

Kvinder er uduelige og skal bombes

Svar: Sådan cirka alt.
(Inden du læser indlægget, så tjek lige linket her, hvor MANFO afviser Susanne Stauns påstand om, at antifeministerne, især MANFO, er hadefulde.)

I indlægget om Elles girl power præsenterer MANFO en video som kontrast til de glittede reklamer og modeverdenens overfladiskhed, for ligesom at give en idé om hvad der foregår bag facaden. MANFO poster videoen "What Men Know That Women Don't" med ordene:
Hvis du vil vide, hvordan virkeligheden hænger sammen, så se i stedet den her video:
Så lad os da se på hvad MANFO ser som virkeligheden. Hav gerne en cola eller lignende klar, så du kan vaske den grimme smag ud af munden bagefter.


Har du set den? Hvis du ikke holdt ud, så går det nok—nu tager Mandfjolset nemlig et grundigere kig på videoen.

Vi lægger ud med en kvinde der stønner og et par dyrelyde. Hvorfor er lidt uklart.

Herefter begynder Rich Zubaty, der står bag videoen, at tale. Man lægger straks mærke til videoens hypnotiske natur—hans rolige stemme, hans gentagelser og rytmiske tale, samt den måde han udtaler ordet "men" i næsten præcis samme tonefald hver gang.

Rich Zubaty beskriver en kvindes morgen, der starter med at hun vågner i et hus—bygget af mænd. Hun varmer vand på et komfur—bygget af mænd. Herefter sætter hun sig på en stol ved et bord—og begge er naturligvis lavet af mænd. Sådan fortsætter det—hendes brusebad, hendes bil og hele hendes by er skabt af mænd. Vi fatter hurtigt pointen—this is a man's world.

Kvinden er nået på arbejde. Hun ser ud af øjenkrogen et bord, som ikke står helt rigtigt. En pedel, Bob, kommer forbi. Hun råber til ham og beder ham flytte bordet, så er han sød. Hun stikker ham et smukt, men komplet falsk smil, og Bob, der ikke ved at han bliver manipuleret, flytter gladeligt det store, tunge bord. Og de næste 8-10 timer er det, hvad hun laver; fortæller andre hvad de skal gøre.

Her kommer Rich Zubaty med et godt lille guldkorn:
That's her understanding of work. This creature, who has no idea where things come from, how they are made, and has not the slightest knowledge about how the world works, has been put in charge of it, because there is really nothing else of any specific value she could be doing.
That's right, tøsepiger. I sidder i servicejobs fordi det er det eneste I kan finde ud af.

Denne kvinde lever i en verden skabt af mænd, og tænker aldrig over at hvis alt hvad mænd havde skabt blev fjernet, ville hun lige nu befinde sig i en mudret sump, på jagt efter fugleæg. Hvorfor, spørger du?
She thinks the world is made of proper grammar, and attractive clothing, and polite conversation, and correct opinions instead of rivets and concrete and copper and petroleum.
Og selv om hun lever i en verden skabt af mænd tror hun alligevel på den allestedsnærværende løgn: Mænd er røvhuller. Og så kommer Rich Zubaty nogle gange til at tænke på alle de stakkels mænd, som ikke modtager tak for deres arbejde, og han kommer til at tænke på lede feminister der bare kan sidde på deres flade og skide avisledere ud om, hvor store røvhuller mænd er.
When I think of those women, walking on the backs of all those men, I want to start bombing things. Let's bomb them all the way back to the unheated tents and the muddy swamp, and see what they complain about then. Maybe they'll start writing editorials about how women should start doing real work, not just office work.
I want to start bombing things. Ja, Rich Zubaty foreslår at bombe de utaknemmelige kællinger tilbage til teltene, hvor de kan sidde og sy dyreskind sammen. Andet kan de åbenbart ikke finde ud af.

Herefter nævner Rich Zubaty nogle fakta (han præsenterer ikke rigtig nogen kilder, så vi må stole på ham): 95% af dødsfald i arbejdet er mænd. 80% af selvmord begås af mænd. 85% af hjemløse er mænd. Kvinder lever syv år længere end mænd. Forbes Magazine siger, at kvinder ejer 60% af USAs penge. Mænd ses ikke som ligeværdige forældre. Mænd har værnepligt. Kvinder har ikke.
Given these facts, how could anyone with half a brain possible believe that men are the oppressors of women?
Now hear this.
En gong-gong lyder. Meget hypnotisk.
Men are now, and always have been, the protectors and providers for women. 
The protectors and providers for women.
Slut! Lad os opsummere:

Verden er skabt næsten udelukkende af mænd (sådan noget som at "føde børn" gælder ikke). Dette er ikke fordi kvinder generelt ikke har fået lov til at arbejde i mandefag, det er fordi de ganske enkelt ikke kan finde ud af det. Et kvindesamfund ville bestå af folk, der boede i telte og syede skind sammen, fordi kvinder er inkompetente. De duer kun til servicejobs, hvilket betyder at kvinder sidder med magten over ting mænd har bygget!

Kvinder værdsætter ikke mænds indsats (hvilket Mandfjols, hvis feminiserede kønsbriller sidder som limet fast, læser som "de tillader sig at lade være med at have sex med mænd"). Feminister spreder billedet af alle mænd som røvhuller gennem medierne. Derfor bør man bombe kvinderne tilbage til stenalderen og se om de så stadig brokker sig over mænd.

Mænd dør mere end kvinder. Det er derfor tydeligt, at det er kvinder, der undertrykker mænd, ikke omvendt.

Godt så. Nu må du godt skylle munden.

Videoen, der tilsyneladende er ekstremt populær blandt vrede hvide mænd i USA, er noget af det mest kvindefjendske og sexistiske, Mandfjols længe har set. Og det er åbenbart MANFOs virkelighedsbillede.

Har vi lov at kategorisere MANFO som hate speech nu?

19 kommentarer:

  1. Du må såmænd kategorisere MANFO, lige som det passer dig. Men MANFO er ikke hate speech, heller ikke selvom MANFO indlejrer en youtube-video, der går til modangreb på den ofte gentagede påstand, at mænd er overflødige.

    Så sent som for et par uger siden havde NYT en lang artikel om, at mænd var overflødige og lige så godt kunne fjernes fra evolution. Det er på baggrund af den slags ekstremt had mod mænd, at nogle mænd sætter sig for at demaskere feminismen.

    For det er nemlig en illusion og et bedrag, at mænd skulle være overflødige, hvilket videoen da også ganske tydeligt viser.

    Du er en mærkeligt literalist, hvis du tolker videoen som en trussel om bomber. Det handler ikke om bomber der sprænger man om at afsøre de løgne, der omgiver os.

    Jeg sagde jo heller ikke at Susanne Staun havde påstået i fuld alvor at vi kritikere af feminismen kom fra en anden planet, vel?

    Du ved udmærket godt, at videoen ikke truer nogen med bomber, men i den iver efter på et sensationelt grundlag at udstille MANFO er du villig til at tilsidesætte sund fornuft. Kom nu lidt!

    SvarSlet
  2. Tak for det med kommentarer. Det virker bedre nu.

    I øvrigt er hverken MANFO eller jeg enig i alt, vi indlejrer, refererer eller linker til. Sådan har du det nok også selv ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Bombningen er sådan set ikke relevant. Jeg fokuserer på den fordi den er en del af en ekstremt vred og hadefuld retorik. Men bevares, her kommer en opsummering der ikke involverer bomber ;)

      "What Men Know That Women Don't" fortæller ikke om, at mænd ikke er overflødige. Videoen fortæller, at mænd alene ligger til grund for moderne civilisation, og at kvinder undertrykker mænd ved at få jobs, hvor de bestemmer over mænd samt de ting, mænd har bygget. Kvinder får kun disse stillinger fordi de absolut ikke kan finde af andet end servicejobs. Feminismen udstiller konsekvent mænd som røvhuller, og kvinder takker ikke mænd nok for at have skabt verden som vi kender den. Man burde sende kvinderne ud på egen hånd, uden mænds hjælp, og se om de så stadig brokker sig. Gentag efter Rich: Mænd sørger for og beskytter kvinder. Mænd sørger for og beskytter kvinder.

      Kan du virkelig påstå, at det ikke er ekstremt kvindefjendsk og sexistisk?

      Og så kan det da godt være MANFO ikke er enig i alt, I deler. Men jeg kan ikke se hvordan man kan antage andet end at MANFO deler Rich Zubatys synspunkt når man ifølge MANFO skal se videoen hvis man "vil vide, hvordan virkeligheden hænger sammen".

      Slet
    2. Det er jo en vildt overdreven retorik, manden bruger i den video. Det er klart nok. Men huske lige på, hvad vi er oppe imod. Konstant fortæller de store medier os (og hvis ikke NYT er et stort medie, ved jeg ikke hvad er), at vi er overflødige.

      En enkelt mænd lægger så en vred video op på nettet. Han bruger overdrivelse som et virkemiddel. For der SKAL siges fra overfor de store mediers løgne. Jeg har svært ved at blive harm over en youtube-video.

      Slet
  3. Ja det er dæleme slemt at være mand.
    http://freethoughtblogs.com/taslima/2012/06/18/rape-in-war/

    Se godt på billederne kære Lennart og fortæl mig, hvem der har gjort det. Og kan vi så snart slippe for det klynkeri fra Manfo.

    SvarSlet
    Svar
    1. Anne Rasmussen,

      Jeg her ikke været inde på linket. Krig og voldtægt er forfærdelige ting, som vi alle skal arbejde for at forhindre. Blandt andet ved at sikre stærke og gode kernefamilier med et trygt miljø for drenge og piger at vokse op i.

      Vidste du, at sandsynligheden for at en dreng vokser op og bliver voldtægtsforbryder er langt større, hvis han er vokset op uden far?

      Og så skal du ikke blande dig i, om jeg skriver på MANFO. Du kalder det klynk. Fred være med det. Men du har ingen ret til at kommandere med mig. Få dig dog lidt skam i livet, menneske.

      Slet
    2. Anne Rasmussen,

      Hvad er egentligt dit ærinde. Hvordan skulle jeg kunne fortælle dig hvem der har gjort noget ved nogen et sted i verden, jeg aldrig har været.

      Og fordi der sker forfærdelige ting mod kvinder (og mænd men det interesserer dig vel ikke) andre steder i verden, så må jeg ikke kritisere statsfeminismen i Danmark - eller hvordan?

      Det er ekstremt nederdrægtigt at forsøge at binde mig sammen med nogle forbrydelser jeg intet har med at gøre. Og afkræve mig svar for, hvem der står bag, Skam dig.

      Slet
    3. Du poster en latterlig og komplet stupid video der er direkte proppet med kvindehad men du ser ikke (vil ikke se?) de billeder jeg har postet med den virkelighed som ægte kvinder i den ægte virkelige verden oplever af voldtægt og mord BEGÅET af mænd i krige STARTET af MÆND ! - helt ærligt Lennart.

      Slet
    4. Anne Rasmussen,

      Det er en fuldstændig håbløs debatform, du lægger for dagen.

      Ville du bryde dig om at debattere, og pludselig lægger din debatmodstander et link op til billeder af børn mishandlet af deres mødre, og beder DIG om at redegøre for det, selv om du intet har med det at gøre?

      Nej vel.

      Så lad være med at bede mig om at redegøre for noget der sker ude i verden som jeg intet har med at gøre,

      Slet
    5. jamen hvad i alverden skal vi så med den video med så syg en omgang tåbelig og patetisk kvindehad - gør os alle en tjeneste og fjern den. Og tag så lige og anlæg en mere seriøs linie hvis nogen overhovedet skal kunne anse jer for at være noget som helst værd at gide beskæftige sig med.

      De billeder i mit link er virkelighed - de kvinder og børn er døde - voldtaget og dræbt - af mænd.

      Raped by men, killed by men, in a war started by men!

      Slet
    6. Anne Rasmussen,

      Dit link har intet som helst med debatten her at gøre. Du smækker linket op helt ud af det blå og beder mig redegøre for nogle forfærdelige ting, der foregår nogle steder i verden, jeg ingen forbindelse har med.

      Hvorfor gør du det?

      Tror du ikke jeg ved, der findes mænd, der gør forfærdelige ting mod kvinder?

      Tror du ikke, at jeg finder det forkasteligt?

      Det virker som om du bare forsøger at smudse mig og alle andre mænd til og lukke kæften på os alle, fordi nogle mænd et sted i verden har gjort noget meget forkert.

      Men så burde du jo også selv klappe i. For du er jo kvinde, og der findes kvinder rundt om i verden, der gør forfærdelige ting mod børn.

      Men det har jeg ikke tænkt med at bede dig redegøre for. Så langt ned vil jeg ikke synke. Hav en god weekend!

      Slet
    7. Spar mig for det pis Lennart - du har stadig ikke givet nogen som helst fornuftig grund til at poste den stupide video andet end for at lufte dit eget kvindehad - som vi kun kender alt for rigeligt til. Du kommer med denne fuldkomne sindsyge udtalelse" Vidste du, at sandsynligheden for at en dreng vokser op og bliver voldtægtsforbryder er langt større, hvis han er vokset op uden far?"

      Jamen hallo lille mand. Et af de steder, der sker flest voldtægter er i hæren - og gæt hvem der bliver voldtaget der - af sine mandlige kolleger.
      http://www.information.dk/160710

      I den russiske hær er det de svageste af mændene der bliver voldtaget - i fængslerne er det de svageste fanger - ikke ligefrem steder hvor mødre er meste repræsenteret og perlebroderier hverdagssysler.
      Selv om du stadig ikke har fattet pointen så fortæller jeg dig om den virkelige verden - i modsætning til din lille eventyrvideo.

      Og hvis du vil vide hvem der egentlig brødføder verden og holder liv i deres børn http://www.information.dk/160710
      "Half of all farmers in the developing world are women, and women farmers can grow 30% more food if they have access to the same resources as men. By helping women farmers boost production, we could reduce global hunger by
      150 million people."

      http://www.icar.org.in/files/ar0304/12-WOMEN%20IN%20AGRICULTURE.pdf

      Fra FAO: "In the rural areas where most of the world’s hungry people live, women
      produce most of the food consumed locally. Their contribution could be
      much greater if they had equal access to essential resources and services,
      such as land, credit and training. Eliminating the obstacles that hamper
      women could be the key to achieving the goals of the World Food Summit.
      But that can only be done if policies are shaped by better information about
      the difficulties experienced by women, and their aspirations, as well as by
      the participation of rural women themselves."

      http://www.fao.org/worldfoodsummit/english/fsheets/women.pdf

      Så kan vi så blive enige om, at kvinder bidrager på lige fod - hvis ikke mere - til madproduktionen ipå verdensplan. Hvis kvinderne ikke dyrkede jordne i Asien og Afrika ville milloner af mennesker dø af sult.



      Slet
    8. Ja, og de mænd, der sidder i fængslerne, er meget ofte vokset op hos enlige mødre.

      Så spar mig for DIT pis.

      Du kommer ALDRIG til at bestemme, hvad der bliver posted på MANFO.

      Kvinder bidrager på lige fod med mænd i Afrika til fødevareproduktionen? Jamen det er meget muligt. Det går jo også virkelig godt med produktionen dernede.

      Du anerkender på ingen måde mænds bidrag til opbygning eller vedligeholdelse af civilisation i Vesten. I stedet troller og spammer du med links om voldtægtsforbrydere.

      Dit syn på mænd virker ekstremt negativt og hadefuldt. Kom ud og få noget luft. Før du kommer til fornuft har jeg ikke et ord mere at sige dig. Lev vel!

      Slet
    9. Brrr, Lennart. Der fik du vel nok fremvist dig selv.

      Min kommentar ligger på:

      http://jettehansenblogger.blogspot.dk/2012/09/borgerlig-antfeminisme-lgn-dumhed-eller.html

      Slet
    10. Lennart; anerkender *du* den indsats, kvinder har ydet for opbygningen af den vestlige civilisation? Kvinder har grundlagt datalogien, opdaget radioaktivitet, bragt astronomien og matematikken stormskridt fremad. Kvinder har *i det omfang de har fået lov* været glimrende arkitekter, politikere, ingeniører, musikere, komponister, malere, bygningsarbejdere, bønder, industriarbejdere, forretningsfolk og buschauffører.
      Har du husket at takke kvindekønnet for at du har en computer og et internet, du kan hade feminister på? At du har kulstof-14-datering? Atomkraftværker? Selvlysende visere på dit ur?

      Slet
  4. Det virkelige uhyggelig i denne debat her ovenfor er hvordan Lennart/Manfo får vendt individuelle forfærdelige skæbner: mødre der mishandler børn, drenge der vokser op uden mænd, til modsige statistiske oplysninger om hvem der producerer mad i Afrika. Og hvordan han nedvurderer de statistiske oplysninger pga Afrikas forskellige katastrofer: sygdomsepidemier, tørke og krig.
    Det er faktisk ret svært at diskutere på den måde, når debattanterne skyder i øst og vest på alt hvad der rører sig.

    Derudover er mit personlige udgangspunkt at det ikke handler om hvilket køn der skal vinde over det andet. For mig at se drejer det sig om samarbejde.

    Så når mine (mandlige) kolleger bander over en kvindelig kollega og siger at hun trænger til at blive smidt op på bordet og få en ordentlig omgang (pik), så spørger jeg dem om de trænger til et blowjob. Så stopper vi den diskussion og går over til det faglige.

    SvarSlet
    Svar
    1. Fruen2,

      Jeg er enig i, at kønnene skal samarbejde, men det er lidt svært når man får smidt en brækspand i hovedet. Når Anne Rasmussen bliver ved med at insistere og fokusere på mænd som intet andet end voldtægtsforbrydere, er udgangspunktet for dialog ikke særlig godt.

      Jeg forsøger faktisk at behandle folk ordentligt og tale pænt til dem uanset køn. Men pisser de på mig og kommanderer med mig, og fortæller de mig, hvad jeg skal og ikke skal indlejre eller skrive om på mit eget site, så siger jeg også fra - uanset køn.

      Slet
  5. Ud fra mit udgangspunkt vil jeg ikke bestemme hvad du skal skrive på dit site. Jeg har dog ikke lyst til at læse dine argumenter fordi du ikke argumenterer ordentligt og sagligt. Altså læser jeg hverken 180 grader eller manfo eller andre lignende sider - jeg prøver engang i mellem og opgiver så.
    Og du skal ikke bombarere mig med at alle andre aviser eller netsider efter din mening er lige så tendentiøse.
    Two wrongs don't make a right.
    Det er svært nok at finde rundt i medierne og finde sandheden blandt alt spin. Behøver de højreorienterede virkelig at gøre det værre ved at forholde sig usagligt til virkeligheden?

    SvarSlet
  6. 'Du skal ikke bestemme' betyder åbenbart i denne her sammenhæng i virkeligheden 'du skal ikke kritisere'...?

    Det er da osse synd for sådan en fyr.
    Sådan at skulle høre på kritik.
    For et link der er blevet lagt.
    På et offentligt site.
    Der inviterer til debat.

    ...Eller. Hey vent lige...

    SvarSlet